Aviser - OSJ-Dacia.org

Go to content

Aviser

Menu > OSJ i medierne
Artikel i kristeligt-dagblad om den første danske stormester i Ordenen


Af Dorte Remar

Godsejer Ivar Castenschiold er blevet stormester for den internationale Johanniterorden, der stadig håndhæver arven fra korsriddertiden i Jerusalem om at hjælpe de syge og nødlidende og forsvare den kristne tro
Ivar Castenschiold oplevede et af sit livs øjeblikke, da han i Sct. Hans Kirke i Odense den 10. juni i år blev taget i ed som stormester for den internationale ridderorden Johanniterne.
Den 64-årige godsejer fra Pandebjerg Gods på Falster er den første danske og nummer 76 i rækken af stormestre for ordenen, der blandt andet har talt højheder som de russiske zarer. Så det berømte historiske vingesus fejede hen over den skyfri himmel, da han i en procession af kappeklædte riddere og en enkelt sværdbærer ankom til kirken. Han bar selv den lange, sorte ridderkappe med det hvide, ottetungede johanniterkors samt fortjenstkorset af 1. grad. I kirken fulgte 150 riddere og damer hans vej op til alteret.
"Det var en voldsom oplevelse. Kirken var et fantastisk rum at komme ind i. Orglet spillede, og oppe foran den franske præst måtte jeg knæle, mens han fra ritualet læste alle de ting op, som jeg nu forpligtede mig til. Der var noget ophøjet over det", siger Ivar Castenschiold.
Johanniterordenen, hvis officielle navn er Den suveræne Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden, er en 900 år gammel hospitals- og ridderorden fra korstogenes tid, der hjalp og plejede de syge og forsvarede pilgrimsvejene til Jerusalem. Den tog navn efter Johannes Døberen og hans bud om næstekærlighed. Op gennem århundrederne har ordenen ubrudt arbejdet på at hjælpe syge og nødlidende og forsvare den kristne tro.
Ordenen er i dag en humanitær organisation, og riddernes sværd kommer kun frem ved højtidelige lejligheder som til det årlige konvent. Men den anden del af ordenens arbejde er stadig intakt, nemlig at lindre fattigdom, sygdom og ensomhed, at forsvare den kristne tro samt videreføre det åndelige ridderskabs ædle traditioner. Det sker under mottoet: Pro Fide – Pro Utilitate Hominum (For troen – Til menneskes gavn). I ordenens bøn nævnes de otte ridderlige dyder: oprigtighed, barmhjertighed, tålmodighed i ulykke, godhed, anger, sindsro, et retfærdigt sindelag og kærlighed.
Høje idealer, der mirakuløst har overlevet og er blevet holdt i hævd af den ældste gejstlige ridderorden, som stadig eksisterer. Blandt andet takket være Ivar Castenschiold, der tager imod i omgivelser, der også emmer af tradition.
Pandebjerg Gods ligger smukt på den sydlige spids af det grønne Falster. Omgivet af marker og skov. Fasaner myldrende overalt. Og det skønneste kig mellem høje, alderstegne træer og ned over nyslåede plæner til Guldborgsund, der denne dag er blikstille i diset sollys.
"Ja, her er dejligt", siger godsejeren, der også har et hverv som byrådsmedlem for en borgerliste i Nykøbing Falster Kommune.
Der er kaffe på kanden i en af de tre stuer i hovedbygningen. Her er jagttrofæer, aneportrætter i guldrammer og lysekroner, som det hører sig til. Fruen til godset, Pjums Castenschiold, bragte det med sig ind i ægteskabet, selv kommer han fra Borreby Gods ved Skælskør. Pandebjerg, der omfatter landbrug, svinefarm, skovbrug, æble- og kirsebærplantage og jagt, drives som et familieforetagende sammen med husets ældste søn.
Qua sin hustrus udnævnelse af kongehuset til kammerdame og hofjægermester kan Ivar Casten-schiold også kalde sig for hofjægermester. Og som nævnt har han nu endnu en titel at passe på. Stormester for Johanniterordenen. Hvad indebærer det?
"Stormesteren står for den daglige ledelse af ordenen. Han uddelegerer opgaver til andre, men det er mig, der underskriver alt. Og ved tvister er det mig, der bestemmer. Det er et stort ansvar, men jeg har jo mine "embedsmænd" at tale med", siger Ivar Castenschiold.
Han var 31 år, da han i 1973 på opfordring fra den daværende, nu afdøde danske ordensleder, Henning Schäfer, lod sig optage i den danske Johanniterorden.
"Jeg syntes, at foretagendet var sobert, det lød spændende, og du mødte mange interessante mennesker som for eksempel general Alexander Haig og prins Peter af Grækenland. Jeg kan også godt lide det med at være med til at bevare kristendommen. Det er meget vigtigt, og jeg har altid været et troende menneske. Jeg går i kirke og nyder at sidde og lytte til salmerne".
"Men det er også vigtigt at gøre gavn ude i verden, hvor folk bliver mere og mere nødlidende. Jeg er selv meget godt stillet, har et pragtfuldt liv her på landet og vil gerne give noget videre til mennesker, der har det skidt. Det er min filosofi. Og så kan jeg godt lide at holde de gamle traditioner i hævd", siger Ivar Castenschiold.
Han var avanceret opad i ordenens ritualiserede og med nutidige øjne indviklede hierarki til stedfortrædende stormester, da der blev peget på ham som ny stormester. Ordenen stod på moderne managementvis for at blive fusioneret med andre hæderværdige ridderordener, og den hidtidige franske stormester, baron Yves Galouzeau de Villepin, ønskede at fratræde.
"Jeg blev overvældet over, at de valgte mig, for jeg følte mig lidt for moderne. Men jeg tænkte, at hvis jeg kunne styre det som en virksomhed eller forening, kunne det vel gå. Og det er sjovt at være blevet leder af noget, der er så gammelt. Man skal bare lige vænne sig til at blive kaldt "excellence"", siger Ivar Castenschiold.
"Det går da meget godt", lyder det tørt fra fru Castenschiold i stuen ved siden af.
Den danske Johanniterordens såkaldte storpriorat, kaldet Dacia, omfatter Danmark, Norge, Sverige og Finland samt en sammenslutning i Tyskland og enkeltmedlemmer fra andre europæiske lande – i alt 160 medlemmer af begge køn - 110 riddere og 50 damer. Hovedsædet var fra 1164 til reformationen i 1534 på Antvorskov Kloster i Slagelse, der er ordenens ældste stiftelse i Danmark. Efterfølgende fortsatte ordenen sit virke med kongelig tilladelse som protestantisk orden. I dag er hovedsædet på Frederiksberg i København.
I november sidste år fusionerede den danske orden med tre andre ridderordener – den danske Malteserorden, den franske Ordre Souverain de Saint Jean de Jérusalem og The Sovereign Order of the Hospital of Sant John of Jerusalem in the Americas. Den fusionerede orden, der fortsætter under sit daglige navn Johanitterordenen, på engelsk The Order of Saint John, tæller nu cirka 500 medlemmer. Sidste år blev ordenen medlem af Dansk Flygtningehjælp for ad den vej at kunne hjælpe ofre for krige, diskrimination og anden uretfærdighed over alt på kloden.
"Som stormester vil jeg gerne være med til at øge tyngden i det humanitære arbejde, følge med i, hvad der sker rundt omkring i verden og være med til at rette fokus på problemstillinger via besøg, hjælp og presse. Jeg vil også søge at holde balancen mellem at bevare de gamle traditioner og følge med i udviklingen af det samfund, som vi har i dag".
"Hidtil har vi arbejdet diskret, men nu vil vi gerne åbne op. Vi vil gerne synliggøre organisationen, blandt andet via vores hjemmeside, som skal udvikles. Og vi kan godt bruge flere medlemmer, både mænd og kvinder. I dag kan kvinder også få mere højtplacerede pladser i systemet", siger Ivar Castenschiold.
For at blive medlem af Johanniterordenen skal man betale passagium, et beløb. Derefter koster medlemskabet årligt 1000 kroner. Ordenen råder over tre fonde og søger desuden midler til sit arbejde fra andre fonde og fra tips- og lottomidlerne. Udenforstående er også velkomne til at donere penge til ordenens arbejde.
Blandt de humanitære aktiviteter herhjemme er støtte til varmestue, væresteder, besøgstjeneste, hjemløse, julehjælp og børnelejre. Dertil kommer hjælp til Østeuropa, grønlandske børn, synshandicappede, Somalia, norske krigssejler-veteraner fra Anden Verdenskrig, enlige mødre i Polen, Letland, Ukraine og forskellige sociale projekter i Skåne.
Ordenen deler også en række forskellige hædersbeviser ud til mennesker, der har gjort en særlig indsats eller givet et pengebeløb til humanitært arbejde. Det kan udløse et donatorkors af 3. grad, som blandt andre læge Jens Hillingsø, der tidligere var leder af Læger uden Grænser, har fået. Uddelingen sker på det årlige konvent, hvor riddere og damer, hvoraf mange er akademikere og i moden alder, mødes. Til konventet optages der også nye medlemmer, og det finder altid sted i tilknytning til en kirke, fordi der indledes med gudstjeneste, og fordi de gamle ritualer skal foregå i et kirkerum. Et af dem er at tænde lys for nye og for døde riddere.
"Ritualerne er flotte, og det er flot, at de har kunnet holdes i hævd i så mange år. De beviser, at man er ridder af den gamle ridderorden. Men der er intet hemmelighedskræmmeri over vores ritualer. De er helt åbne for enhver, og vi er ingen loge", understreger Ivar Castenschiold.
Spørgsmålet er, hvad der får folk til at engagere sig i en ældgammel ridderorden. Og er det ikke noget af en anakronisme med voksne mennesker, der leger riddere og skønjomfruer?
"Nogle synes, at det er pragtfuldt med ordner og glimmer og så det, at man kan gøre noget for andre. Det handler også om at høre til et sted, føle sammenhold og løfte i samlet flok. Det er jo frivilligt arbejde, som man ikke får noget for. Jeg synes ikke, at det er fjollet, at vi bærer ridderslag og sværd. Ordensdragten og insignierne er vores vartegn, der viser, at vi har eksisteret i snart 1000 år", siger Ivar Castenschiold og tilføjer:
"Det er ikke en leg. Det er faktisk ret højtideligt og mere højtideligt, end du tror".
Fakta
 
Ivar Christian Holten Castenschiold

**Født i 1942 i Hellerup. Vokset op på Borreby Gods ved Skælskør. Realist fra Tølløse Kostskole 1959. Maskinarbejderuddannelse i F.L. Schmidt 1963. Godsejer og landmand på Pandebjerg Gods på Falster fra 1973 Har fra han var 22 til 60 år også haft karriere i forsvaret i henholdsvis Livgarden og i Hjemmeværnet. Har i ni år været medlem af byrådet i Nykøbing Falster Kommune for borgerliste G, men stopper det lokalpolitiske arbejde i forbindelse med kommunesammenlægningen til januar. Gift med kammerdame, hofjægermesterinde Anne Dorothea "Pjums" Castenschiold. Parret har tre voksne børn.
Copyright 2018 OSJ-KH Dacia
Back to content